Menu

U15-2 ser sig ikke tilbage

image Et fuldt hold i Holland til Easter Cup
Nicolai Hermansen og John Bødker
22. april 2017 kl. 23:52
Storsejren over Glostrup i midtugen blev fulgt op af endnu en sejr i weekenden

En god sæsonstart for u15-2 som igen kunne tage 3 point med og som nu ligger alene på 1. pladsen.

HIC'erne besøgte Ledøje Smørum hvor drengene var meget opsatte på at følge op på storsejren tidligere på ugen. Det var noget af en græsmark Ledøje stillede til rådighed - Med åbent landskab i strid blæst skulle der tages hensyn til måden HIC'erne ville spille på. Så under dagens taktikmøde blev det pointeret at defensiven skulle sørge for at lukke af for langskud.

HIC tabte lodtrækningen og startede kampen i strid modvind, men HIC'erne var klar til at tage imod de hvide fra LSF når de nærmede sig HIC's mål og faktisk var det HIC som kom til den største chance da Frederik Højen på et frispark rammer overliggeren - Nu var værterne advaret.

1. halvleg var præget at et godt spillende HIC hold, men uden de store chancer til nogle af holdene. Det skadesramte HIC hold havde fået samlet 14 spillere til dagens kamp og igen med to målmænd på holdkortet som i midtugekampen mod Glostrup - Denne gang byttede målmændene plads så Mathias kom i marken og Nicolas på mål. Der skulle ikke gå mere end 10 min af opvarmningen så gik Tobias ud med en forstrækning i baglåret og måtte derfor se hele kampen på sidelinjen.

2. halvleg fik HIC medvind og det var et noget presset LSF-mandskab som nu skulle til at spille i modvind. HIC lagde et højt pres og med gode dybdeløb lykkedes det at få sendt "måltyven" eller snarre "assist-kongen" Seier (som med sine 6 assister i 2 kampe) afsted på fremragende omstillinger - desværre manglede lige det sidste de første par gange - Nu skulle man tro at LSF var advaret, men de kunne ikke stille noget op da endnu en omstilling blev fuldført med perfektion.

Sebastian Hermann fik sendt Seier afsted til én duel mod målmanden og denne gang svigtede måltyven ikke og Seir kunne smukt lægge bolden bag målmanden til en forløsende scoring med bare 10 minutter igen af kampen. LSF gav dog ikke helt op og vi skulle frem til sidste sekund og heldigvis være glade for at Seier ikke spillede for vores modstandere i dag. For med en stikning i dybden fik dagens hvide modstandere en chance som målmand Nicolas kom rigtig godt ud og modstanderen fik sparket forbi målet hvorefter dommerens fløjte lød for sidste gang.

HIC fører rækken med maximum point efter tre kampe og med en fornem målscorer på 19-0 - Sæsonen tegner rigtig godt for U15-2 

Luk