Menu

Træningslejr har givet bonus til U13 Drengene (årgang 2005).

image Flotte sølvmedaljer ved Rosenhøj Cup
Michael Zakarias
27. august 2017 kl. 19:42
August har budt på Træningslejr, Turneringsstart og Rosenhøj Cup 2017.
Træningslejr.
I starten af August afholdt HIC U13 årgang 2005 en træningslejr med overnatning i klubhuset for begge hold. Det blev til et par super hyggelige dage med 2 træningspas fra Brøndby Masterclass, fodboldagility, fodboldturnering på lilleskolen, PS4 FIFA 17 turnering, Premier League kampe på storskærm og filmen Doctor Strange på storskærm at falde i søvn til. Stor tak til forældrene for kage, boller, frugt, lasagne og morgenmad. 
Rosenhøj Cup 2017.
Vi deltog i stævnet Rosenhøj Cup 2017 (26-27 August), for række 1/2 hold - der var også et enkelt Elite hold fra Sverige. Det var nogen meget lige kampe, og drengene formåede at vinde 3 kampe og spille 2 uafgjort, på grund af en flot holdpræstation. Dermed fik de flotte sølvmedaljer som man kan se på billedet. 
Turnering.
Begge hold er kommet godt i gang med deres turneringer. Vi kan tydeligt mærke at U13 er mere fysisk end U12 - og der bliver også tilladt mere fysisk spil i kampene - det skal vi lige vende os til. Der er igen i år fokus på Fight, Kommunikation og Pasningsspil. Udover dette har vi haft fokus på at finde det rette tændingsniveau inden kampstart, og en fast opvarmningsrutine har hjulpet.
Luk