Menu

Kvindesenior dystede mod Greve IF fra landets 3 bedste række

image
Steen Madsen
18. marts 2017 kl. 09:46
Greve's 2. hold fra kvindeserien var en stor mundfuld for vores bedste kvindehold - Stine Tolstrup gjorde comeback i HIC trøjen.

Inden kampen var alle klar over at vores kvindesenior stod overfor for en rigtig svær opgave og da holdet stillede med et delvist nyt forsvar og to debutanter gjorde det bestemt ikke opgaven nemmere. Men lad det være sagt med det sammen - hverken vores forsvar eller debutanterne var årsagen til  at Greve vandt kampen fortjent med 3 – 7. Greve var på de fleste pladser bedre spillere og spillede en gang hurtigt og sikkert fodbold som man virkelig kunne stå og nyde.

Men der var afgjort også lyspunkter hos Hic’s kvinder. Først må nævnes et rigtig flot debut til Sarah Lyperth som endda scorede et flot mål. Der var et glædeligt gensyn med Stine Tolstrup som er i gang med en tilbagevenden til holdet efter fødsel. Men også Pernille viste flot spil og scorede et flot mål. Kampen spiller var dog uden tvivl Stine Jensen som med sin arbejds iver og flotte overblik var over alt og kronede endda kampen med et længe ventet mål. Foruden de nævnte var der ingen der sad over i dag ALLE ydede en absolut godkendt indsats og det lover virkeligt godt for den kommende sæson. Nu er der en fri weekend inden Køge venter i vinterturneringens sidste kamp og så kommer præmieren mod Ringsted d 9 april.

Vi kender i skrivende stund ikke spilleplanen for 8 mandsholdets turnering men da alle holdets spillere har deltaget i nogle af træningskampene og vist stort fremmøde til træningerne er der absolut også grund til optimisme for dette hold. Nu mangler vi blot vejrguderne og gartnerne til at klippe snoren til de dejlige græsbaner så fodbolden rigtigt kan begynde.

Luk