Menu

HIC's smukkeste hold i fortjent søndagssejr!!

image
Simon Alexander Nielsen
22. april 2018 kl. 19:30
Solen skinner - Stjernerne vinder

Super fightervilje gav fortjent sejr. 

 

På en næsten sommerlig forårssøndag var HIC’s smukkeste hold, draget en tur til Espergærde, for at spille kamp. Opvarmingen var intens, og fokus var sat. Der skulle høstes 3 point i det Nordsjællandske. Kampen blev fløjtet op klokken 16.00, og præcis 6 minutter senere, fik HIC et frispark omkring 28-30 meter fra Espergærdes mål. Stine “Tordenstøvle” Jensen løb til bolden fyldt med selvtillid, og hakkede den ind lige under overlæggeren, til fortjent 0-1 føring. Der havde stået HIC på det hele i de første minutter. Herefter får Espergærde kæmpet sig stille og roligt tilbage i kampen. HIC har svært ved at få pasningsspillet op at køre, og man bliver i en periode næsten “bange” for at lade bolden gøre arbejdet, hvilket medfører et par uheldige boldtab, hvor Espergærde viste prøver på deres farlighed. Dog stod en utroligt velspillende Josephine Hørup i målet, i vejen for det meste. 

Kampen bølger lidt frem og tilbage, og HIC opretholder et fint offensivt pres. Kristine tager på et tidspunkt turen fra midterforsvaret, snyder 4 modstandere, hvorefter hun bliver savet midt over i feltet… Desværre fik dommeren solen i øjnene, og undlod at fløjte for det måske største straffespark nogensinde begået i Nordsjælland ;-) Men hva’ fan “Eres Humanum Est”, og tøserne kæmpede bravt videre.  Et offensivt overtag til trods, må pigerne nok erkende, at der burde stå afslutningstræning på programmet i den kommende uge ;-) Der blev brændt 5 direktører i 1. Halvleg, og ganske symptomatisk, så scorer Espergærde og udligner til 1-1 i de døende sekunder af 1. halvleg, efter en dødbold. Relativt ufortjent set ift spil og chancer, men det handler om at kende sin besøgstid. 

I pausen får HIC’erne en god konstruktiv snak, hvor der bliver diskuteret og givet flere gode dissinger. Hovedet blev holdt højt, og både spillerne samt os på tilskuerrækkerne, fornemmede at de 3 point bestemt var inde for rækkevide. 

Efter pausen blev der trådt lidt dødvande de første 14 minutter, indtil Sara Bach kørte en fremragende tur igennem Espergærdes forsvar, og lagde bolden i kassen til fortjent 1-2 føring. Herefter har modstanderen et par gode opspil, men et velspillende forsvar bestående af Sofia, Wahl, og søstrene Henriksen fik i samarbejde med Josephine flot afvist deres tryk! 

Pigerne får efterfølgende sat sig godt igennem, og småspillet begyndte at fungere. Kommunikationen var konstruktiv, og alle gav liv, for at sejren skulle fightes hjem. Pigerne viste stor karakterstyrke, og knoklede bravt både defensivt samt offensivt, hvilket skulle vise sig at give pote små 6 minutter før tid. Lucky øger flot føringen til 3-1, hvorefter det var spil til et mål. Selvtilliden blomstrede, og fuldt fortjent kunne Stine Jensen, og sidst Sarah Lyberth som rosinen i pølseenden, sætte kronen på værket til 1-5 sejr. 

Stærkt kæmpet af tøserne, og og der er ingen tvivl om, at tingene i den grad bevæger sig i den rigtige retning :-) 

Næste kamp er på lørdag, hvor modstanderen er Melby-Liseleje. Kampen afvikles på Buffalo Park med kampstart klokken 13.30.

Kom frisk, kom frejdig og støt pigerne i jagten på endnu en sejr :-)

KAMPFAKTA:

Opstilling: Josephine Hørup, Rikke Henriksen, Kristine Thane, Julie Henriksen, Sara Bach, Stine Jensen, Sarah Lyberth, Cecilie Andersson, Pernille Raun, Anna-Natalia Grillis, Sophia Tournier, Elisabeth Wahl. 

Målscorere: (6) Jensen, (59) Bach, (84) Lucky, (89), Jensen, (90) Lyberth. 

Resultat: 1-5. 

Kampens spiller: Den som altid ekstremt hårdtarbejdende: Stine Skov Jensen - STÆRKT Stine! :)

Luk