HIC's kvindesenior tog imod Herlev på hjemmebane
I går dannede Buffalo Park rammen om et vaskeægte arvefjende opgør, da HIC's kvindeseniorhold tog imod ærkerivalerne fra Herlev. Der var lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp, da de seneste mange, mange opgør har været enormt tætte. Allerede fra opvarmingen af, var det en flok ekstremt tændte HIC-tøser, som var fokuseret på at yde det bedste, de havde lært!
Dette gav i den grad pote, da kampen først blev fløjtet op. En yderst veloplagt og velspillende flok krigere startede som lyn og torden allerede fra første fløjt, og der var oceaner af kæmpechancer i Herlevs ende.
Herlev kæmpede det bedste de havde lært for at holde stand, men måtte dog til sidste kapitulere for HIC'ernes flotte kombinationsspil og pres.
Pigerne har været ekstremt standhaftige i deres træning, og vi har lidt atypisk andre hold, valgt at træne kontinuerligt igennem hele "vinterpausen".
Intet mindre end 20 spillere i snit, har ugentligt fra 1 november frem til og med 1 april, knoklet sig igennem i alt slags vejr, hvilket må siges at være vidne om et intet mindre glimrende sammentømret mandskab, og en guddommelige glæde ved fodbolden, og alt hvad denne medfører, ikke mindst socialt udenfor banen - Dette giver i allerhøjeste grad pote nu!!
Da kampen efter knap 93 minutter blev fløjtet af, kunne pigerne og dagens tilskuere være vidne til en helt fortjent sejr, på intet mindre end 4-0.
Dagens målscorere: Camilla Malling 2 mål. Pernille Raun 1 mål. Sara Bach 1 mål.
Sara Bach blev efter en ægte 'kvindfolkepræstation' kampens spiller, med velfortjente 14 stemmer - Stærkt.
HIC's smukkeste hold, kan holde weekend på en delt førsteplads i Sjællandsserien med 2 sejre i 2 kampe, og en målscorer på 7-0!