HIC’s kvindesenior indtager 2 pladsen i Sjællandsserien efter flot sejr.
HIC kvindeesenior måtte til dagens kamp i Sjællandsserien mod Stenhus se bort fra Bach, Overgaard og Anja som stadig slås med lidt småskader og der var et yderst sjældent afbud fra Pernille. Dette gav plads til Næsager og Julie C som i den grad udfyldte pladserne for de skadede spillere på fornemste vis.
Der var en fantastisk ramme omkring kampen, en 50-60 tilskuer havde fundet vej trods et lundefulgt forårsvejr og duften af dejlige grillpølser fra vores lokale slagter drev hen over stadion.
HIC lagde rigtigt flot fra land og viste prøver på rigtigt godt positionsspil og der gik da heller ikke mere end et lille kvarter før det gavn pote. Det var Sarah der ramte plet og HIC var helt fortjent foran 1-0. HIC fortsatte det flotte spil men desværre lykkedes det Stenhus at udligne til 1-1 efter et par misforståelser i HIC forsvaret. Men heldigvis fortsatte HIC det gode spil og ti minutter senere kunne Malling bringe HIC foran med 2-1 med et flot skud direkte på frispark . Efterfølgende scorede Lucky til en pauseføring på 3-1 til HIC.
Efter pausen stod der stadig HIC på det meste men Stenhus havde et par giftige forsøg og midt i halvlegen lykkedes det at reducerer til 3-2. Nu kom Stenhus til flere chancer men der blev kæmpet med alt hvad HIC kunne mobiliserer af kræfter og de ca. 3 minutter som dommeren havde lagt til varede som evigheder men endelig kom det sidste fløjt og damerne kunne sætte 3 point ind på kontoen.
HIC er stadig ubesejret men efter tre uafgjorte kampe lunede det virkeligt med en sejr. Næste opgave for holdet bliver på onsdag hvor damerne spiller i Ølstykke.
Kvindesenior videre i pokalturneringen.
I midtugen skulle holdet spille pokalkamp på udebane mod Lejerbo - En speciel oplevelse for holdet.
Hvis man nu havde skrevet at HIC havde besejret Lejerbo BK med 3-0 havde det nok ikke givet anledning til løftede øjenbryn. Men historien omkring kampen blev en helt anden end resultatet umiddelbart fortæller.
Damerne havde klædt om hjemme og taktikken blev taget i trygge rammer i klubhuset inde alle begav sig mod kamparenaen i Hvidovre. Da HIC ankom blev de mødt af en flok ikke omklædte spillere som viste sig at komme fra Ølstykke. De skulle spille mod vores modstander men i en 8 mandskamp. Det lykkedes trænerteamet at få formanden fra Lejerbo i tale som bedyrede at han ikke kendte noget til kampen og at klubben ikke havde et 11 mandsholdet.
Med lidt blandede følelser returnerede truppen til HIC og selv om sæsonens første sejr var i hus var der ikke de store jubelscener. Men nu venter man spændt på lodtrækningen til næste runde og håber på at der kommer et virkeligt fodboldhold op af hatten.
8-mandsholdet hos kvindesenior er på vej mod toppen.
Det var en iskold mandag aften da HIC tog imod BK vest Rødovre. Det blæste en stærk vind og man følte sig hensat til en rigtig vinterdag. Men uagtet vejret var pigerne fra HIC veloplagte og klar til fight. Om det er pigernes fantastiske fremmøde til vintertræningen skal være usagt men HIC fremstod som et hold der var bedst i alle spillets faser. De startede med en rigtig gang flot et to spil frem ad banen og det var meget svært for modstanderne at følge med.
Vi skulle dog heller ikke langt hen i halvlegen før Stine Jensen med et bragede langskud bragte HIC foran 1-0. Sarah Liperth fulgte efter med to hurtige mål til en pause stilling på 3 – 0.
I anden halvleg kom Hic’s unge spillere til . Frida og Matilde bolterede sig i angrebet og kom til mange chancer men alle blev reddet af en fantastisk stærkt spillende målmand i modstandernes mål. Med sejren indtager piger en flot andenplads i rækken og fremtiden ser meget lys ud for at forblive i toppen af rækken. Sarah blev kåret som kampens spiller foran Næsager.
Nu har 8 mandsholdet endelig lidt frihed inden det fredag d 5 maj går løs ude mod Bytoften.