Menu

Første sejr i sæsonen til Kvindeseniors 8mandshold

image Dagens målscorer fra venstre Nina Jensen, Sarah Lyberth og julie Christiansen
Julie Korsgaard Christiansen
16. oktober 2017 kl. 21:44
Kvindesenior indfriede forventningerne da Hvalsø blev slået 3-1

Efter adskillelige nederlag og kun en enkelt uafgjort kamp i sæsonen kunne Kvindeseniors 8mandshold søndag eftermiddag for første gang i sæsonen samles efter kampen i en cirkel og fortjent synge: ”Hvem var det der vandt i dag? Det var dem fra HIC af, hey hey hey!”

Modstanderen var Hvalsø FC, som vi i første kamp led et 4-1-nederlag til. Vi vidste alle, at dette var holdet af alle hold i puljen som vi absolut SKULLE kunne slå, og der var da også spænding og nerver fra kampens begyndelse af. HIC kommer absolut bedst fra start af, og hele spillet foregår stort set på Hvalsøs banehalvdel. Gode løb fra kanterne, gode afleveringer fra midtbanen og fornemt angrebsspil var det der stod på programmet. Men for at vinde kræver det selvfølgelig at man også kan få bolden indover målstregen, og det formåede vi ikke. Det gjorde Hvalsø til gengæld med to minutter til halvleg på deres eneste chance i hele første halvleg, hvorfor det også var en flok skuffede HIC-spillere som gik til en ellers velfortjent pause.

I halvlegen snakkede vi om, at vi spillede en af vores absolut bedste kampe i sæsonen, og at vi måtte fortsætte de gode takter inde på banen. Før eller siden skulle den bold nok prikkes ind, og det blev da også til en ren målfest i anden halvleg.

Kun omkring to minutter af anden halvleg var spillet, da vi fik straffespark efter hånd på bolden fra en Hvalsø-spiller i feltet, og undertegnede eksekverede sikkert bolden ind bag Hvalsø-keeperen. 1-1, og nu måtte vi op i gear! Med 13 minutter tilbage af kampen sparkede Nina Jensen fornemt bolden ind på et langskud, og med kun to minutter tilbage af kampen prikkede Sarah Lyberth bolden ind bag Hvalsø-keeperen efter flot opspil af Stine Jensen.

Kæmpe cadeau til alle spillere efter denne velfortjente og længe ventede sejr!

Kampens resultat: 3-1

Målscorere: Julie Korsgaard Christiansen (straffe), Nina Stenfeldt Jensen og Sarah Lyberth

Kampens spiller: Nina Stenfeldt Jensen

Luk