Menu

Årets spiller og fidus hos kvindesenior

image
Simon Alexander Nielsen, cheftræner
25. februar 2021 kl. 22:46
Trods nedlukning og forkortelse af turneringen har ledelsen hos kvindesenior valgt at kåringerne ikke skal forbigåes
{Årets Fidus 2020}
Kristine Thane Nielsen

Når der ikke lige står børn og familieliv på tapetet, så bidrager Kristine altid med et fantastisk humør og en herlig indstilling. Efter 1. graviditet tog det ikke længe, førend hun med sin altid positive og energiske personlighed var tilbage på holdet, og bidrog til den gode stemning. Kristine fylder meget på holdet, og er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer.
Dette er en super evne at besidde, for når presset engang i mellem melder sig på fx i kampene, så kommer der lige et par kække bemærkninger til at løfte stemningen, og smilet smitter af! Timing har altid været Kristines stærke side. Jeg mindes en kamp med 2 veltimede hovedstødsmål, og ligeledes får hun også timet sine perioder som ukampdygtig der hvor kamp pauserne er længst! Stort tillykke med den lille ny som snart melder sin ankomst, vi glæder os til at have dig og dit altid positive væsen tilbage i truppen og på banen!!
{Årets Spiller 2020}
Rebekka Greve Nielsen

Årets spiller kvindesenior anno 2020 - året hvor HIC ligeledes fyldte 100 år, er meget symptomatisk også en ægte klub-pige! ⚽️ Siden seneste kåring (sommerfesten i 2019) har vi spillet 24 pointgivende kampe i vores mission på oprykning til Sjællandsserien (Vi har faktisk spillet lidt flere, men jeg har kun medregnet de kampe i statistikken hvor årets spiller har været på banen)
Fodbold er selvfølgelig først og fremmest en ægte holdsport, men alligevel er det en noget imponerende statistisk som vores dame her, har været medvirkende til at levere: 17 sejre, 6 uafgjorte samt kun et enkelt nederlag. Det giver et point-procent (kampmæssigt) på hele 96%. (72 mulige point: 57 point ud af 72 mulige) - et pointgennemsnit som teknisk set havde været nok til at vinde den danske superliga, hvis vi ser tingene i et lidt større perspektiv!
Ud over at være en ægte “chef” på banen. Så er årets spiller også en værdsat og værdifuld person uden for banen. Jeg har sammenlagt været pige/dame træner i 10 år i klubben nu, og personen har været med i alle årene uden undtagelse, og bidraget med gode grin, sjove episoder og skøre indslag! I alle årene, helt tilbage fra dag ét og frem til nu, har hun været kendetegnet for sin vindermentalitet på banen, og sin evne til at løfte sine holdkammerater i de svære perioder. Personligt er jeg glad for ikke at være hendes modstander, når hun går i “kriger-mode” - for så er der saftsuseme “No Mercy”, eller som Tessa ville have sagt: “Direkte ud af blæstegnen!”
Årets spiller har gennem alle årene haft en fantastisk evne til at samle folk omkring sig, og jeg er stolt af at have fulgt med på sidelinjen i hele perioden. Ligeledes har hun i alle årene udover sit enorme bidrag på banen, bidraget med super god sparring til trænerteamet, både i forhold til træning og kampe, men mindst ligeså vigtigt i forhold til de sociale aktiviteter, og om hvordan vi kontinuerligt har sikret og haft den helt unikke og fantastiske stemning vi har i alt hvad vi laver på vores hold
At personen bestemt ikke er bange for at tage mere og mere ansvar, viste hun endnu engang for lidt over et år siden da hun blev stillet følgende spørgsmål: "Vi skal have valgt os en anfører som kan samle holdet og være et forbillede for de unge spillere som snart skal op til os, og vi ved du er det rigtige valg - er du frisk?” - Og det var "Beck" selvfølgelig - uden tøven!
Slutteligt et KÆMPE stort tillykke herfra til "Beck"! Tak for din enorme indsats for HIC Kvindesenior, og tak for dit altid gode humør og uvurderlige sparring - Det har gennem alle årene været en kæmpe fornøjelse!!
Luk