Seniorformand Anders Fabild kunne med slet skjult stolthed efter lørdagens afgang fra Kastrup Lufthavn byde velkommen til 66 passagerer på et fly, som i dagens anledning var omdøbt til Don F Airways, da de eneste ombord var tilknyttet vores allesammens fodboldklub.
Godt nok var flyet efter en mellemlanding i Oslo fyldt med andre unge mennesker med kulørte fodboldstøvler i bagagen, men HIC’erne var så meget i overtal, at vi med god ret betragtede som vores eget fly – selv om en stakkels purung nordmand var havnet på række 9 i en sandwich mellem målmandstræner Søren Hansen og en vis Emil Hartmann. Det forlyder at den norske ungersvend så langsomt to timer efter landingen igen begyndte at sige ord. På norsk.
Han delte skæbne med en anden ung mand, vores egen Magnus Hørning, der vandt pladsen på række 8 mellem 1.-holdstræneren og 2.-holdtræneren, så nu ved Magnus alt om dansk fodbold i 1960’erne, 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne – og så blev han født.
En streg i regningen var, at globetrotteren Laust Høygaard nys hjemmekommet og lettere jetlagged efter en ferietur til Cuba også nåede frem til lufthavnen Atalya – i modsætning til hans kuffert.
Men i lånt udstyr var Laust en af de 58 HIC’ere, der søndag formiddag kunne nyde at træne på den suverænt bedste og frodiggrønne græsbaner, vi hidtil har oplevet på de nu fem træningsture til Tyrkiet, lige som hotellet Kremlin Palace er uden sammenligning største og mest overdrevne med alt hvad det indebærer, men manglende charme overvejes til fulde af fordelen med træningsbaner lige ud for værelserne og et som altid højt serviceniveau på alle parametre.
Wow Tokapi Palace huser på flotteste vis året træningslejr
Tirsdagens program tæller kampe for både vores 1. herresenior og 1. kvindesenior, der møder norsk modstand, og onsdag er det de resterende herreseniorspillere fra 2.- og 3.-holdet, der skal i kamp.
Både før også efter vil nogle af HIC’erne være let genkendelige i forbindelse med dagens måltider, som for nogles vedkommende skal indtages iført enten en skriggul førertrøje eller en bimlende narrehat alt efter indsatsen i den klassiske aftenquiz, der i år bærer navnet Den Store Tyrkquiz.
Fortsættelse følger – forhåbentlig. For den lokale netforbindelse er nogen lunde lige så hurtig som man kan tillade sig at køre på parkeringspladsen i HIC. Og hvis I ikke har været forbi klubben her i vintermånederne kan det afsløres, at sne, frost, to og sjap ikke har gjort det til den bedre oplevelse.