Store ændringer på 1ste holdet
24 år i HIC rinder nu ud for Jan Gluch der stopper i klubben. På mange fronter har Gluch været et stort omdrejningspunkt i sin trænergerning og har været en stor faktor i de resultater der er opnået. ,
For 24 år siden kom Jan Gluch og Trier til HIC fra Glostrup. Nu stopper Gluch, men Trier forsætter som holdleder
Vi håber sandelig at se det "røde" islæt på sidelinjen til pølser og kolde drikke og hvem ved, måske kommer Gluch tilbage til trænergerningen på et tidspunkt. HIC har meget at takke Jan for og som vi siger "På gensyn".
I 2020 fik vi en ny assistent med erfaring fra sjællandsserien - Wissam faldt hurtigt til i HIC og var et stort aktiv. En henvendelse fra Hundesteds sjællandsseriehold om at blive cheftræner trak så meget i Wissam at det måtte prøves. Vi ønsker Wissam held og lykke i Hundested - Nu har han jo fået opskriften på at skabe et tophold. Wissam skal være mere end velkommen tilbage.
Wissam skifter nu til Hundested
Det var en stor åreladning, men seniorformand Anders Fabild har handlet hurtigt og allerede fået en ny træner i vores tidligere U19 træner Thomas Myssing som har været et smut i Køge. Sammen med cheftræner Jan Christensen skal de nu gøre holdet klar til en spændende forårssæson som forhåbentlig ender med en oprykning til Danmarksserien. HIC's bedste hold er i øvrigt blevet nomineret i tre kategorier hos ligabold.dk - Årets hold, Årets angriber og Årets målmand.
Thomas Myssing er tilbage i HIC efter en kort afstikker til Køge.