HIC præsentere ny cheftræner og assistent til 1ste holdet
En gammel kending vender tilbage
På gensyn…
Er et slogan vi benytter i HIC når nogle forlader os idet vi ikke ønsker og sige farvel.
Dette gamle slogan passer som fod i hose til min præsentation af vores nye træner team.
Det er med stor glæde og begejstring jeg kan informere om at vores nye cheftræner bliver Thomas Myssing som vender tilbage til HIC efter et par år i CSC.
Med til HIC tager Thomas sin nuværende assistent træner Thomas Kurt og begge vil indgå i team med nuværende assistenttræner Ulrik Nielsen og målmandstræner Søren Hansen.
Thomas Myssing er født i Herstedøster for 42 år siden og har været træner i 10 år, hvoraf 5,5 år som træner i Danmarksserien for henholdsvis Jægersborg boldklub og Taastrup FC. Han er tidligere udlandsproff og har spillet ca. 300 kampe i de danske divisioner og har scoret 100 mål i sin angriberkarriere.
Thomas Kurt er 44 år og tidligere 1. divisions dommer samt de sidste to år assistenttræner i CSC.
Vi glæder os til samarbejdet.
Velkommen til Thomas og Thomas.
Der vil om kort tid komme en mere fyldestgørende præsentation af de to nye trænere og vores fælles forventninger m.v.