Menu

HIC's 1. herresenior klar til sæsonstart

image
Webmaster
12. august 2016 kl. 10:55
Efter den bedste placering i HIC's historie, tager 1. herresenior hul på en ny sæson. Dette sker med Jan Christensen i spidsen som ny træner, og efter en vanlig hektisk opstart, er holdet klar til sæsonpræmiere på udebane mod nedrykkerene Hørsholm

Forårssæsonen endte som bekendt med den højeste placering i HIC's historie for 1. herresenior, idet holdet sluttede på en flot 3. plads i serie 1. Helt i tråd med klubbens strategi om at give holdet muligheden for at udleve deres sportslige potentiale, har HIC i sommerpausen hentet Jan Christensen ind som ny træner. Jan kommer senest fra Avedøres Danmarksseriehold, og har også trænet Herlev IF. Jan Gluch fortsætter i trænerteamet, hvor også Søren Hansen er med som ny målmandstræner.

Optakten til efterårssæsonen har været vanlig hektisk, hvor truppen grundet ferie og skader endnu ikke var været fuldtallige. Træningskampene har budt på både sejre og nederlag, så det er med naturlig spænding, at holdet er klar til sæsonpræmieren på udebane mod Hørsholm. Hørsholm er nedrykker fra Sjællandsserien, hvor de spillede under navnet FC Øresund, og er blandt favoritterne til en af oprykningspladserne. HIC har ambitioner om at spille med om oprykning, hvorfor denne første kamp bliver ekstra interessant.

HIC har Benjamin Nielsen ude med en mindre skade, mens Matthias "Morgan" Mortensen stadig holder ferie. Til gengæld venter der debut i HIC-trøjen til et par spændende nye spillere, så det er et slagkraftigt HIC-hold, som trænerteamet med Jan Christensen og Jan Gluch har udtaget.

Kampen spilles i Hørsholm lørdag d. 13. august kl. 15.30 - så tag turen og støt HIC-drengene.

Jan Christensen og Jan Gluch har planen klar til sæsonpræmieren på udebane mod Hørsholm.

Luk