Menu

HIC i nulløsning på Fredensborg blomsterpark

image
Webmaster
20. maj 2017 kl. 21:40
HIC skulle forsvare topplaceringen i udekampen mod rækkens nr. 3 Fredensborg. De to hold havde stor respekt for hinanden, og var begge også tydeligvis tilfredse med det uafgjorte resultat 0-0. Kampen blev spillet på en græsbane i ringe stand, så poleret fodbold var en umulighed, men banen havde til gengæld flotte blomster strøget udover det tottede græs.

Sæsonen nærmer så småt sig sin afslutning, hvorfor stillingen har stadig større opmærksomhed. HIC var før dagens topkamp på udebane i Fredensborg placeret øverst i tabellen, mens Fredensborg på 3. pladsen er med i feltet af hold, som jagter HIC i kampen om oprykning. Hjemmeholdet er et stærkt og velorganiseret kollektiv, hvorfor der ventede HIC hård modstand. På den anden side er HIC’erne inde i en god stime, med 6 sejre og 1 uafgjort i forårets første 7 kampe, hvorfor der var lagt op til et ægte topopgør på Fredensborg stadion.

Netop stadionbanen skulle få en vis betydning for kampen. Anlæggets gartner kan ikke have haft meget fokus på at have en god fodboldbane klar til kampen, da der ventede de to hold en ujævnbane med højt græs og blomster pænt fordelt over banen. Da begge hold samtidig tydeligvis havde stor respekt for hinanden, blev første halvleg en jævn trist omgang, hvor ingen af holdene spillede sig til nævneværdige chancer.

Anden halvleg blev en tand bedre, og HIC havde faktisk 15 min. hvor det fremadrettede spil nærmede sig den normale standard. Den største chance tilfaldt indskiftede Kristian Sørensen, der rundede målmanden på en dyb stikning, men Kristians afslutning med reddet på målstregen. I den anden ende viste HIC’s forsvar højt niveau i hele kampen, og holdt faktisk hjemmeholdet fra at have en eneste farlig afslutning i hele kampen. Særligt Emil Hartmann spillede en fin kamp, med stort overblik og stærke indgreb i nærkampene. Kampen sluttede derfor 0-0, hvilket begge hold var fint tilfredse med.

Kristian Sørensen og Emil Hartmann kunne glæde sig over det ene point efter kampen.

Det ene point udbyggede glædeligt HIC’s topplacering, da rækkens nr. 2 Lundtofte tabte deres kamp.

Der venter nu HIC’erne 4 spændende kamp, der dog fortsat skal spilles med den samme tilgang som hidtil – nemlig at den næste kamp er den vigtigste, og skal have fuld fokus. HIC skal allerede i kamp igen på tirsdag d. 23. maj kl.19.00, når Grønne Stjerne gæster Herstedøster. Grønne Stjerne kæmper hårdt omkring nedrykningsstregen, og er kendt som et aggressivt og teknisk hold. HIC har derfor behov for al den opbakning de kan få, hvorfor vi håber på mange tilskuere i HIC tirsdag aften.

Luk