Menu

HIC-1 på pointkontoen efter intens fight mod VB 1968

image
Webmaster
19. august 2016 kl. 23:08
VB 1968 er topfavoritter til at vinde rækken, og fredags hjemmekamp mod netop VB 1968 blev præcis så svær som ventet. Det er adskillige år siden, et så teknisk stærkt hold sidst har gæstet HIC, men med en flot indsats fik HIC’erne fortjent sikret 1 point med resultatet 1-1.

VB 1968 er med et hold med teknisk stærke og hurtige spillere, favoritter til at vinde rækken.  HIC’erne var derfor at cheftræner Jan Christense blevet forberedt på, at fredagens kamp krævede stor fokus og disciplin. David Bengtsson var rykket ned som højre back, hvilket gav plads i startopstillingen til Mikkel Andersen på midtbanen.

Udeholdet startede kampen med flot teknisk spil, men HIC’erne spillede med stor disciplin, og holdt VB’erne væk fra nævneværdige chancer hos Tobias Nannestad i HIC-målet. HIC var faktisk også de første som fik bolden i mål, da et frispark fra David Bengtsson efter lidt klumpspil blev prikket i mål. Men kampens dommer havde desværre set en forseelse, og dømte frispark til VB 1968. Resten af 1. halvleg blev afviklet i højt tempo, men uden at det gav større chancer. Men i halvlegens sidste minut endte et kontraangreb til udeholdet med en lidt unødvendig chance, som efter en halvklaring af Tobias let kunne trilles i mål til pausestillingen 1-1.

HIC’erne skruede endnu mere op for tempoet i anden halvleg, og havde fokus på hurtige omstillinger. VB’erne var dog fortsat farlige, og ved flere lejligheder måtte Tobias diske op med klasseredninger i HIC-målet. HIC fik midt i halvlegen igen bolden i mål, da et fint angreb endte hos Mikkel Andersen, der sikkert scorede – men desværre også blev dømt offside.

Forløsningen kom dog i det 80. minut, hvor Tobias Nannestad først med en super redning klarede en farlig afslutning, og herefter hurtigt satte en angreb i gang med at langt udspark.  Det havnede hos evigt kæmpende Rasmus Jensen, der sammen med Nicolai Beck spillede sig ind i VB 1968’s felt, hvor bolden blev stoppet med hånden, og kampen dommer var ikke i tvivl – straffespark til HIC. Det omsatte David Bengtsson sikkert til udligning til 1-1.

HIC’erne lugtede nu muligheden for at sikre sig alle 3 point, og da udeholdets spillere (og ikke mindst tilskuere) virkede særdeles frustrerede, blev kampens afslutning hektisk. To gule kort til VB-spillerne gav et vist overtag til HIC, men uden det dog gav udbytte, hvorfor kampens dommer kunne fløjte en intens kamp af med slutresultatet 1-1.

For HIC var det glædeligt, at defensiven virkede langt mere solid og velorganiseret end i sæsonpræmieren, og hele holdet ydede en fin indsats. Det er dog værd at fremhæve David Bengtsson for en fin indsats på den uvante plads som back, men også Tobias Nannestad og Rasmus Jensen viste høj klasse.

Næste kamp for HIC er på lørdag d. 27.8 kl. 14.00, hvor HIC’erne gæster Gladsaxe Hero.

Dagens HIC-målscore (og i dag både højre og venstre back) David Bengtsson

Luk