Eufori har det med at sløre realiteterne, men Anders Fabild plejer nu at have nogen lunde styr på kendsgerningerne - uanset hvor meget det koger omkring ham. Men seniorformanden var nu selv grænsende til at være euforisk denne på alle måder solbeskinnede lørdag eftermiddag.
’Det her er det største resultat i klubbens historie’, lød Fabilds eksalterede bedømmelse af den 2-1-sejr over danmarksseriens voldsomt ambitiøse tophold, HIC netop havde kriget hjem med høj puls, sved på panden og jord på knæene.
Kan man måle den slags?
Tjah, målestokken behøver jo ikke være længere end til at konstatere, at HIC aldrig tidligere har besejret et så højt rangeret hold som Ishøj var både før og efter kampen, så statistisk målt har Fabild fuldstændig ret i sin begejstrede udregning.
Sejren var et velfortjent udbytte af en gevaldig kamp mod det, der i det meste af kampen så ud til at være overmagten. Et teknisk og taktisk velfunderet tophold med kvalificerede spillere på alle pladser, der på ingen måder blev svækket af en skadesbetinget udskiftning – tværtimod.
Så det var helt i overensstemmelse med spil, chancer og styrkeforskel, ja, måske endda lige i underkanten, at Ishøj førte 1-0 efter en første halvleg, hvor HIC sjældent var på besøg nede i det straffesparksfelt, der i løbet af det kommende halve års tid får en anderledes baggrund efterhånden som det nye klubhusbyggeri begynder at kravle op af det store hul i jorden.
Men når forskellen kun er ét mål, så skal der kun en enkelt blottelse til, før måltavlen fortæller en anden historie. Dén mulighed gav HIC aldrig slip på, og langsomt blev mulighederne større og flere i den anden ende, hvor man risikerer at ramme en hest, hvis afslutningen er enten for høj eller alt for skæv.
Nicolai Beck fik pludselig en kæmpe hovedstødschance og selv om afslutningen sad lige i favnen på den pakistanske landsholdsmålmand, så bidrog muligheden til yderligere at styrke troen på, at der var noget at komme efter.
Den mulighed materialiserede sig med et kvarters tid tilbage, da en vildfaren hånd på bolden resulterede sig i et straffespark, som Nicolai Beck med en topscorers kølighed omsatte til en begejstrende udligning.
Så ville Ishøj givetvis skifte gear i jagten på at genetablere føringen, men selvfølgelig skabte det også muligheder den anden vej, og en af dem skabte Benjamin Nielsen, da han kronede en fremragende indsats med en veltimet svævebold ud i retning af højrefløjen, hvor Rasmus Floor Andersen jo som regel befinder sig.
Og ganske rigtigt stod Floor for enden af afleveringen.
Og han fik endda fik verfet sin modstander af med et træk ind i straffesparksfeltet.
Og saftsuseme om Floor ikke også fik dirigeret bolden yderligt over i det, vi kender som det lange hjørne med en velplaceret afslutning med venstrebenet.
Det forblev 2-1 efter en hæsblæsende og uendelig langstrakt afslutning, hvor bolden var så elskværdig at springe tilbage i spil efter at have ramt overliggeren bag Lasse Kyrning Hansen, og en ophedet situation i HIC’s straffesparksfelt udløste et direkte rødt kort til Ishøj og kampens anden advarsel til Tobias Abrahamsen, der således ikke var med til at juble over det, som Fabild kaldte HIC’s største sejr nogen sinde.
Ingen sagde ham imod.
Danmarksserien, pulje 1
HIC – Ishøj 2-1 (0-1)
0-1 Frederik Kragh Andersen (23) 1-1 Nicolai Beck (straffe 72) 2-1 Rasmus Floor Andersen (86). Udvist: Frederik Kragh Andersen og Tobias Abrahamsen (88).
HIC: Lasse Kyrning Hansen – Carl Matthäi Leland, Jakob Christensen, Tobias Abrahamsen, Simon Reeslev – Rasmus Floor Andersen, Chris Lindskow, Jack Casteleijns (90+2. Oscar Gjerlev), Benjamin Nielsen, Alihan Demir (62. Fitim Farizi) - Nicolai Beck
Ikke benyttet: Andreas Burchall, Akwasi Boateng