Menu

En hyggelig aften i Herstedøster blev ikke spillet færdig

image Dagens målscorer Rasmus Floor og Jack Castelijns
05. september 2020 kl. 12:38
AIF-spiller kollapsede på banen - Hjælpen var hurtig over ham
Sjællandsserien, pulje 1
Herstedøster IC - Albertslund IF (1-0) 2-0 kampen blev afbrudt efter 80 minutter
(6) 1-0 Jack Castelijns (52) 2-0 Rasmus Floor Andersen
480 tilskuere
Alt var linet op til et ægte lokalopgør - men her bag efter er fodbold kun en biting. 15 min før tid blev kampen afbrudt, da en AIF-spiller kollapsede, og blev hentet af en ambulance. 
Meldingen fra AIF-lejren går på at han har fået en hjernerystelse, måske efter en hovedstødsduel kort forinden. I dag lørdag har han det fint efter omstændighederne. Ondt i panden, næsen, nakken, riben og hofte alt sammen muskulært efter styrtet. Fra hele HIC de varmeste tanker til AIF-holdet og god bedring til spilleren.
Inden da var kampen domineret af et velspillende HIC-hold, og helt fortjent førte 2-0, på mål af "Den flyvende hollænder" Jack Castelijns og Rasmus Floor. Faktisk havde HIC'erne store chancer til flere mål. AIF'erne var meget sjældne foran HIC-målet og de få skud på mål blev reddet uden de store armbevægelser.
Det er nu op til DBU Sjælland, AIF og HIC at afgøre afslutningen på kampen, som forhåbentlig kan ske på sportslig fair vis.
Luk