Menu

3. sejr i træk til HIC 1

image
Webmaster
09. oktober 2016 kl. 14:37
Lørdag var HIC på en svær udebanekamp mod Grønne Stjerne. Hjemmeholdet er kendt som et hårdt kæmpende hold med gode tekniske spillere, men på en flot holdindsats krydret med fine individuelle præstationer kunne HIC’erne drage hjem med 3 point efter en fin 4-2 sejr.

HIC skulle forsøge at fortsætte stimen efter 2 sejre, da på en blæsende efterårsdag gæstede Grønne Stjerne i Brøndby strand. Trænerteamet havde dikteret højt pres på hjemmeholdet, så deres teknisk stærke spillere ikke fik lov at styre kampen. Grønne Stjerne spiller altid med stort engagement og fysisk pres krydret med flere gode individualister. Kampen blev derfor en livlig affære, hvor angrebene bølgende frem og tilbage i begge ender.

Første hold til at omsætte chancerne var HIC, at hjemmeholdets målmand ikke kunne klare et langskud fra Matthias ”Morgan”, som bragte HIC på 1-0. Kort efter måtte Morgan i øvrigt trækkes tilbage på backpladsen, da Jonas Winther endnu engang måtte gå ud med en skade. Dette gav dog ikke større uro på HIC-holdet, som kort efter fik et frispark nogle meter uden for straffesparksfeltet. Dette tilbud tog Jacob Christensen sig af, og hans hammer af et frispark kunne hjemmeholdets målmand kun halvklare, hvor Rasmus var hurtigt over riposten, og sendte bolden i mål til en 2-0 føring. I resten af halvlegen bølgede spillet fortsat frem og tilbage, men HIC havde endnu engang en vågen målmand i Tobias Nannestad. Kort før pausen brokkede en af Grønne Stjerne-spillerne sig til kampens i øvrigt særdeles gode dommer, som kvitterede med et direkte rødt kort, hvorfor HIC kunne gå til pause med en 2-0 føring og en mand i overtal resten af kampen. I pausen måtte HIC udskifte David Bengtsson, og Mark Stender måtte tage den uvante plads som venstre back.

Kloge folk har sagt af 2-0 er den farligste føring, og hjemmeholdet havde på ingen måde givet op, men skød brystet frem fra 2. halvlegs start, og pressede HIC’erne og hele banen. De blå fik på ingen måde udnyttet overtallet, og smed alt for hurtigt bolden væk, med hurtige omstillinger til følge. Efter 6 min. gav dette udbytte for hjemmeholdet, da et langskud med hjælp fra medvinden ryger over Tobias Nannstad og tager overliggeren, hvorefter Grønne Stjernes angriber er hurtigt over riposten og reducerer til 2-1. Herefter fortætter den livlige kamp med konstante angreb og afslutninger i begge ender.  En underholdende omgang, men også noget nervøst for de mange fremmødte HIC’ere. Men med godt 10 min. igen tog Nicolai Beck sagen i hånd, og efter et par hurtige driblinger hamrede han flot bolden ind ved nærmeste stolpe til 3-1 føring til HIC. Denne føring og roen i HIC-lejren holdt dog kun kort tid, da HIC’erne ikke fik taklet en Grønne Stjerne spiller, som i stedet flot lagde et fladt skud over i det lange hjørne - 2-3 og kampen var bestemt ikke afgjort.

På næste angreb blev en godt HIC-afslutning reddet til hjørnespark. Dette tog Benjamin Nielsen kort til en velspillende Rasmus Jensen, der fint spillede hurtigt videre til Nicolai Beck, der resolut sendte holden i nettet til 2-4. Resten af kampen bød på et gult kort til begge hold, men HIC’erne fik kontrolleret spillet bolden rundt, og Benjamin Nielsen havde en fin chance for at lukke kampen med et ekstra HIC-mål – men kampen endte 2-4.

 
Dagens HIC-målscorere – Rasmus Jensen, Nicolai Beck og Matthias ”Morgan” Mortensen

Dermed er HIC for alvor tilbage i topstriden i rækken, hvor de nu indtager en 2. plads. Der venter inden vinterpausen HIC 3 spændende kampe mod nogle af de øvrige tophold, hvor HIC allerede på tirsdag d. 11. oktober tager imod Espergærde. Grundet efterårsmørket afvikles kampen på Glostrup stadion, som med lysanlæg er klar til kampstart kl. 19.15. Mød op på denne uvante hjemmebane, og støt HIC’erne i endnu en spændende kamp.

Luk