Menu

En ny og spændende sæson med masser af udfordringer venter HIC's herreseniorhold

image
Anders Fabild, seniorformand - Herresenior
29. juli 2019 kl. 22:23
Der åbnes med et pokalbrag den 6 august mellem HIC og Taastrup FC

En skadesliste så lang som en køkkenrulle præger desværre opstarten på den nye sæson for vores bedste herresenior. En del af skaderne er langvarige, så der skal tænkes i nye baner.

Vi tyvstarter sæsonen på hjemmebane tirsdag den 6 august kl 18.00 med en første rundekamp i DBU's Sydbank Pokal mod vores naboer fra Danmarksserien Taastrup FC - Holdene ligger godt til hinanden, så vi forventer en tæt og lige kamp.....og hvis held og dygtighed rammer vores drenge og spiller sig videre til næste runde, kan de skrive et nyt kapitel i HIC's historie. HIC har aldrig været i 2 runde før.....hvis vi lige ser bort fra vores kvindesenior.

Det bliver en spændende sæson i sjællandsserien, hvor vi i den 3 sæson skal vise at vi er etableret i rækken. Så må vi se hvad evnerne rækker til - hvor vi igen kan se frem til lokalopgør mod Glostrup og Albertslund IF.

2 herresenior skal for første gang prøve benene og hovederne af i serie 2 - Nemt bliver det ikke, men vi ved at det nye trænerteam og holdet har evnerne til at det skal lykkedes at forblive i rækken. Dog ved vi at der fra start bliver en del udfordringer, da 1ste holdet har mange skader - Heldigvis er vores 3 senior godt i gang med opstarten og med det arbejde der er lagt for dagen med løbetræning m.m ser det ud til at enderne i sidste ende hænger sammen.

Held og lykke til alle HIC'ere - Må I have en rigtig god sæson.

Luk