Menu

Troels Bech - En fortælling for sig

image Spændende foredrag af Troels Bech i HIC
20. januar 2018 kl. 23:43
Træner/lederarrangementet i HIC havde besøg af Brøndby's sportsdirektør

Efter en overdådig morgenbrunch blev det formanden der tog ordet og kort gennemgik HIC's status pt - HIC er i hvert fald ikke en klub der sidder på hænderne. Men de 40 trænere og ledere fra HIC havde mere i vente da Brøndby's farverige sportsdirektør Troels Bech, som om nogen har ordet i sin magt, gik igang med et spændende indblik i arbejdet som sportsdirektør i Danmarks femte største brand.

Troels Bech indledte sit foredrag med at rose HIC for deltagelsen i Brøndby MasterClass - Dertil kunne Søren Burchall lige indskyde at to tidligere HIC'ere indenfor kort tid havde været en del af 1ste holdstruppen.

 

Efter en kort gennemgang af Troels' karriere som anfører og Dansk mester med Silkeborg i 1994, nå ja og så lige lidt om den civile karriere han var igang med - Men en fodbold kontrakt var mere attraktiv end et lægestudie som blev afbrudt efter halvandet år og ni uger inde i studiet om kvindens graviditet - hertil kom lige en sjov kommentar "skulle have læst det færdigt" - Jeg er far til 8 børn (5 er hans egne, red.) kom det med et stort bredt smil på læben. At han nærmest kunne komme i Guinness Rekordbog for flest fyringer i superligaen vendte han om til at han har de fleste ansættelser i samme. 

 

Brøndby's tilbud om ansættelse som sportsdirektør var en stor overraskelse, han var da heller ikke i tvivl om at denne udfordring ikke kunne gå hans næse forbi. Han var dog godt klar over at han ikke skulle ind og lave en revolution hos de gule fra Vestegnen, men hans kløgtige fodboldhjerne kunne hjælpe til at få rejst skuden i Brøndby - Man må sige de er godt på vej.

 

Hvordan Brøndby scouter og får alle mand i organisationen til at arbejde som en enhed - At få en spillertrup til at fungere som en enhed både til træning og på banen var meget interessant. Spørgelysten var stor og engang imellem så vi Troels' store talegaver komme på afveje når han kom helt væk fra emnet....."Nu kom vi vist væk fra spørgsmålet, hvad var det du spurgte om, kom det så fra Troels.

 

Efter halvanden time sagde Troels tak for i dag - Han skulle hurtigt videre til Brøndby stadion og se træningskampen mellem Brøndby og Roskilde (4-1, red) - En del af HIC'erne tog turen til Brøndby for at følge idolerne. 15 trænere og ledere trak i træningstøjet for at spille lidt bold på den lille kunstbane.

 

En god dag var slut - Vi glæder os allerede til næste arrangement.

Luk