Menu

Mindeord - HIC’s mangeårige topscorer Claus Rasmussen er afgået ved døden

image
HIC's bestyrelse
08. december 2016 kl. 22:12
HIC og holdkammeraterne på master-holdet har med sorg mistet en god og værdsat klubkammerat, da Claus Rasmussen efter længere tids sygdom er afgået ved døden. Claus’ holdkammerater samt HIC vil deltage i begravelsen, hvor HIC stiller med fanevagt som en sidste hilsen til en god ven.

Mindeord

HIC har med stor sorg modtaget meldingen om, at vores mangeårige medlem Claus Rasmussen er afgået ved døden.

Tilbage i 1980’er var Claus Rasmussen igennem flere sæsoner er giftig angriber på HIC’s 1. hold, hvor han flere gange blev en suveræn topscorer i HIC. Claus var også en god holdkammerat udenfor banen, hvor han bidrog til det gode sociale liv i HIC.

Claus gjorde comeback i den blå trøje som veteranspiller, hvor han fortsatte som fast topscorer. Selv da Claus med familien flyttede til Nordsjælland, fortsatte Claus med at spille i HIC, hvor det gode kammeratskab glædeligt trak.

Claus’ familie var også en del af HIC igennem mange år, hvor Claus fulgte med på sidelinjen når børnene trak i den blå trøje.

Efter længere tids sygdom er Claus afgået ved døden. HIC og Claus’ holdkammerater var mistet en god ven og klubkammerat, og vores varmeste tanker går til Claus' familie.

Æret været Claus Rasmussens minde.

Luk