Menu

HIC skyder jubilæumsåret igang med spændende arrangementer for ungdomsafdelingen og klubbens trænere, dommere og ledere

image
Webmaster
20. januar 2020 kl. 22:44

HIC har igennem længere tid arbejdet på klubbens 100 års jubilæumsår, som kommer til at gøre 2020 til noget helt specielt for alle HIC'ere og venner af klubben. De festlige fejringer er allerede offentliggjort, med reception på jubilæumsdagen torsdag d. 14. maj, samt den store jubilæumsfest lørdag d. 20. juni. Men jubilæumsåret kommer også til at byde på mange spændende markeringer af jubilæet, som vil blive offentliggjort henover den kommende tid.

Jubilæumsåret skydes nu igang med spændende arrangementer for først U14-16 drenge- og pigeholdene, samt alle HIC's trænere, dommer og ledere. 

Det første arrangement for U14-16 ungdomsholdene er torsdag d. 23. januar, hvor de unge HIC'ere får besøg af Kasper Fisker fra Brøndbys superligahold, ligesom HIC og Puma præsentere årets flotte serie af HIC træningstøj, inden HIC byder på pizza og saftevand.

Der venter tilsvarende klubbens trænere, dommere og ledere et interessant arrangement, når DBU's fodbolddirektør Peter Møller gæster HIC mandag d. 3. februar. Udover spændende fortællinger om Peter Møllers flotte karriere og arbejde i spidsen for dansk fodbold, vil bestyrelsen denne aften løfte sløret for et par af årets store sportslige markeringer af 100 års jubilæet.

 

 

Luk