Første HIC spiller tilbydes TOP-center træning
I sommer indgik HIC og Brøndby aftale om at tilknytte HIC til Brøndbys TOP-center. TOP-center er for U10-U12 spillere med særlige forudsætninger og består i en ekstra træning om fredagen i Brøndby. Allerede nu har Brøndby tilbudt den første HIC spiller TOP-center træning.
Christian Sørensen, som er fodboldfaglig ansvarlig for TOP-center Brøndby udtaler: “Herstedøster IC er en vigtigt samarbejdsklub for Brøndby Masterclass, som favner bredt i det lokale miljø og er en integreret del af vestegnen. Der bliver gjort et flot stykke arbejde i HIC, hvor der er plads til spilleren som er der for kammeraterne og spilleren som vil lidt mere med sin fodbold. HIC har over en længere periode været en del af Brøndby Masterclass Talentcenter, hvor der er fokus på trænerudvikling. Brøndby Masterclass ønsker, at give yderligere redskaber og inspiration til vores trænere i samarbejdsklubberne, så alle børn kan få den bedst mulige træning.
Vi ser nu et flot resultat af det stykke arbejde en masse frivillige ligger i HIC, hvor klubben har fået udtaget deres første spiller til TOP-center Brøndby. Jeg har en fuld tiltro, at vi den kommende tid vil se flere spillere fra HIC på TOP-center Brøndby, da denne udtagelse selvfølgelig vil skabe yderligere opmærksomhed omkring Herstedøster IC. Det skal også nævnes, at på vores nuværende U15 hold i Brøndby Masterclass, løber en tidligere HIC spiller rundt i Sander Pedersen.
Jeg håber også, at vi vil se endnu flere trænere fra HIC til samlinger på Brøndby Masterclass Talentcenter og kurser, så vi I fællesskab kan udvikle Herstedøster IC og forløse endnu mere potentiale i klubben, samt på den enkelte fodboldspiller” slutter Christian Sørensen.
For HIC er fordelene ved TOP-center at vi kan fastholde dygtige spillere i trygge rammer i HIC. Her kan spillerne fortsat indgå i og bidrage til god HIC træning mens de får afprøvet talentet og bliver udfordret til TOP-center træningen.
Mere information om TOP-center projektet kan findes her: >>TRYK HER
Brøndby MasterClass: >>TRYK HER