Menu

Flot hæder til Jens "Pist" Mortensen

image Jens "Pist" Mortensen i midten flankeret af borgmester Steen Christiansen til venstre og HIC's formand Søren Burchall til højre.
John Bødker
16. februar 2017 kl. 17:55
En noget overrasket Pist modtog mandag Dansk Idræts Forbunds frivilligdiplom af borgmester Steen Christiansen.

Et propfyldt klubhus overværede, ved HIC's generalforsamling, borgmester Steen Christiansen's tale til en noget overrasket og befippet Pist som blev den første der modtag DIF's frivilligdiplom som tak for en kæmpe indsats i klub og nærmiljø.

Frivilligdiplomet gives for den særlige, frivillige indsats i en af Danmarks Idrætsforbunds foreninger og klubber. Diplomet gives alene til en frivillige, som igennem mange år har været med til at sætte sit præg på dansk idræt.

I HIC har vi en person, der om nogen har gjort sig fortjent til at modtage denne flotte hæderspris. Pist har nemlig passeret 51 års uafbrudt indsats i HIC’s bestyrelse.

Pist har i løbet af de 51 år været inde over mange forskellige arbejdsområder i HIC, og ikke mindst besat formandsstolen i 24 år frem til 2008. Jens er og har altid været en fast støtte i klubben, der både trofast har udført sine faste opgaver, men også har været med til at videreføre og udvikle vores mange gode traditioner i HIC. Der går ikke mange dage på et år, hvor Jens ikke er forbi HIC, hvor han sørger for at tingene er i orden – hvilket de mange spillere hver dag har glæde af.

Luk