Menu

Brøndby's Superligahold starter den nye sæson i Herstedøster

image
Bestyrelsen
18. maj 2018 kl. 09:38
Den 17 juni spiller vores herresenior mod Brøndby's superligahold - VI SKAL BRUGE DIN HJÆLP!

Der venter HIC og publikum en kæmpe oplevelse når Brøndby IF kommer på besøg den 17. juni for at spille den første træningskamp som optakt til de kommende kvalifikationskampe til europa cup (Champions League eller Europa League).

Brøndby har i indeværende sæson været toneangivende i Superligaen og har spillet mange underholdene kampe. Resultatet blev en flot pokaltitel og sølvmedaljer.

Kampen spilles i Herstedøster, så vi ved allerede nu at pladserne er begrænset til 1500-2000 tilskuere - Der vil være gratis adgang.

Til sådan en kamp har vi brug for mange hænder til at hjælpe i f.eks salgsboder (4 stk ialt 20 personer) - Guider til tilskuere - Opstilling og nedtagning mm. Vi regner med at skulle være 75 hjælpere som vil blive iklædt en blå trøje. Kan du allerede se at det er en indsats du vil gøre for din eller dit barns idrætsklub, så send en mail til hicnyt@gmail.com eller ring til John Bødker på 20499342 - Som vi siger i HIC "Du må yde for at nyde"

VEL MØDT TIL SOMMERKAMP I HERSTEDØSTER - DET BLIVER STORT!

Luk