Så er eFodbold i gang!
4 drenge fra årgang 2010 var mødt op, da HIC slog dørene op til den første eFodboldtræning i klubhuset.
Vi startede ud med, at trænerne præsenterede sig kort, og gennemgik herefter kort hvad eFodbold kan byde på af oplevelser, herunder stævner/kampe mod andre klubber. Så spillede vi 2 mod 2, da det er sådan man skal spille i DBUs turnering, og sluttede af med et par tekniske udfordringer, hvor spillerne fik en lille lektie/udfordring med hjem.
Vi træner hver tirsdag mellem 18.00-19.30 i klubhuset, og det er for både drenge- og pigehold i aldersgruppen 10-14år, svarende til U11-U15.
Tilmelding til eFodboldtræning skal ske til en af trænerne, eller via kampklar.
Vi har 8 pladser til hver træning, men i takt med at restriktionerne bliver ændret, vil deltager antallet også kunne ændre sig, både op og ned.
Har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte trænerne.