Menu

Tak fra HIC

image
Bestyrelsen
23. april 2020 kl. 17:55
Selvom aktiviteterne rundt om i HIC er lukket ned, har HIC fortsat udgifter vi skal betale. Derfor en kæmpe tak til alle de mange medlemmer, som har indbetalt deres kontingent til HIC

HIC's bestyrelse forsøger her i den ganske anderledes tid med nedlukning grundet coronavirussen, at få klubben bedst muligt igennem situationen. HIC har fortsat udgifter vi skal betale, og bestyrelsen har derfor fokus på at sikre, at vi også økonomisk kommer godt igennem nedlukningen. Der skal derfor fra HIC lyde en kæmpe tak til alle de medlemmer (og forældre), som indbetalt kontingentet for 1. halvår - herunder en del som har betalt inden for de seneste uger.

Bestyrelsen har naturligvis også fokus på, at den aktuelle situation ikke skal resultere i et økonomisk overskud for HIC, hvis det ender med, at vi sparer forskellige udgifter under nedlukningen. Bestyrelsen har derfor besluttet, at hvis nedlukningen medfører sparede udgifter, så vil denne økonomi efter genåbningen gå tilbage til gode tiltag omkring de forskellige hold.

 

Luk