Menu

Referat af bestyrelsesmødet 23 august 2022

image
Bestyrelsen
06. september 2022 kl. 22:11
Nye omklædningsrum er taget i brug

Referat af bestyrelsesmødet den 23 august 2022

Deltagere: Søren Burchall (SB), Anders Fabild (AF), Nils Vibe (NV), Tina Larsen (TL), Rasmus Thønning (RT), Stine Skov Jensen (SJ), Jens ”Pist” Mortensen (JM) og John Bødker (JB).

Afbud: Daniel Holsmose, Nicolai Hermansen og Morten Ulrik

Referat: John Bødker

Dagsorden:

  1. Evaluering af HIC-festen
  2. Rammerne for brug af de 3 nye omklædningsrum – herunder brugen af skabene i de nye omklædningsrum
  3. Rammerne for brugen af fitnessrummet
  4. Opstramning af rygeregler i HIC
  5. Nødvendig depotplads
  6. Udskiftning af nogle borde-bænkesættene på terrassen
  7. Udfordringer med mangel på klubdommere i HIC
  8. Indstillinger til Albertslund kommunes hæderspriser
  9. Fastlæggelse af datoer for bestyrelsesmøder frem til generalforsamlingen
  10. Status på økonomien
  11. Bordet rundt

1.

Alle sejl var sat til, da jubilæumsfesten løb af staben og meget stor tilfredshed med arrangementet. Herligt at se mange tidligere medlemmer støtte op om arrangementet. Der skal arbejdes på et bedre tilbud fra teltholderne, da omkostningerne for telt var i den dyre ende. Stor tak til festudvalget.

Sommerfesten 2023 bliver lørdag den 24 juni

2.

Dørene åbner automatisk kl 16:00 og lukker igen kl 18:00 – Derefter skal man have en brik for at få adgang.

Kvindesenior har fået omklædning 6 som fast base – De får lov til at sætte navneskilt på skabene i et forsøg. Skabene skal være tømte når sæsonen er slut i forår og efterår. Når man forlader omklædningsrummet, skal ens ting være låst inde eller taget med, så der er klar til det næste hold. U12 pigerne er også i rum 6.

Fodboldfitness, U14 og U15 piger er i rum 5 – U16 piger er i rum 7.

SJ gjorde opmærksom på, at der ikke var varmt vand i bruserne – SB tager sig af dette.

Der vil blive sat mærker i gulvet med ”ingen fodtøj” inde i omklædningsrummet.

Rækværk og træpaneler på ”tribunen” vil være færdiggjort inde for en kort periode.

SB gjorde opmærksom på at de nye omklædningsrum selvfølgelig også vil stilles til rådighed for drengeholdene, når kvinder/piger ikke er på stadion.

AF informerede om at de "gamle" omklædningsrum vil få en opdatering.

3.

Man har adgang til fitnessrummet 24/7 hvis man har en brik. Der er adgang hvis døren er åben. Fitnessgruppen arbejder en ordning for køb af brik – Et forslag som arbejdsgruppen vil se på er et HIC-medlemskab for HIC-kendte og naboer og som kun vil anvende fitnessrummet – medlemsskabet skal svarer til et medlemskab i Fodboldfitness (pt 550kr halv-årligt)

4.

Der vil blive sat skilte op omkring rygning forbudt på stadion – Der vil blive henvist til et rygeområde ude ved p-pladsen. SB ville gerne have en bænk opsat i området, dette blev vedtaget.

Alle skal hjælpe til at rygereglerne bliver overholdt.

5.

HIC har stadigvæk en masse udstyr stående på Sydskolen og dette skal tilbage til HIC. Bestyrelsen besluttede at der bygges et depotrum i forlængelse af grillskuret. AF indhenter tilbud til dette.

6.

Vores bord-bænkesæt på terrassen er af ældre dato og har set bedre dage. SB søger fondsbidrag til nye sæt.

7.

DBU Sjælland mangler dommere og det går ud over mange kampe hvor klubberne selv skal stille dommer. I HIC har vi en lille gruppe der har klaret skærene indtil nu – men nu kommer vi til at mangle dommere, så vi ikke skal drive rovdrift på dommergruppen. JB laver en kampagne med plakater og på SoMe. SB har talt med TFC om et fælles dommerkursus, så de nye dommere bliver klædt ordentligt på. Kampagnen sættes hurtigt i gang

8.

Bestyrelsen syntes det er svært at pege på årets forening, så det deltager vi ikke i – Årets leder sender bestyrelsen et forslag.

9.

Følgende bestyrelsesmøder er aftalt 28.9, 14.11, 12.12 og 2.2 – Generalforsamlingen bliver pt 27.2-2023

10.

Kontingentopkrævning bliver sendt ud på email den 31/8, med et link til registrering af betalingskort.

Der er i år brugt godt af vores kassebeholdning.

11.

AF) Sportsligt går det godt – Vi har fået 4 nye spillere, det er yderst sjældent vi oplever dette. Der er også smuttet et par stykker.

U23 (2.senior) er kommet godt i gang og de fleste af oprykkerne fra u19 er blevet – Så stor succes med projektet. 3senior er ved at få en god træningsdiciplin.

SJ) Kvindesenior har i efteråret kun et 11-mandshold – Håber der dukker nogle op så vi i foråret kan få et 8-mandshold igen. SB foreslog at man arrangerede et par træningskampe, så dem der sidder over for lidt kampe i benene.

TL) Fodboldfitness afholder stævne fredag den 2 september med fem hold – Afsluttes med fællesspisning i caféen – SB kunne berette, at stævnet kan afholdes på bane 1.

Fællestræning med motionsfodbold bliver 15.9 kl 17.30-19.00, bagefter er der fællesspisning.

JB) Haft møder med Albertslund Slagteren og Kvickly grundet manglende leveringer eller for lidt – Dette skulle være løst nu og så må vi se fremadrettet.

RT og JB har justeret priserne i caféen

JM) Skal sammen med MU gennemgå vores nye lydanlæg med leverandøren, da det ikke fungere optimalt.

Får sat navne på årets spiller og årets HIC’er på tavlerne.

RT) Vil gerne have at speakerne til 1.ste holdets kampe præsentere spillerne samt deres trøjesponsor – Så får sponsorerne også reklame. AF sørger for liste med spillernavn og trøjesponsor.

NH) Havde fremsendt mail med tilbud på opsætning af infoskærm – Tilbuddet var pt for dyrt. SB ser på andre muligheder.

NV) Der er stadigvæk mange kampe som aflyses eller flyttes – NV SKAL have besked når dette sker.

Fælles gymnastik med mænd og kvinder starter den 20/9 i den store sal på Herstedøster Skole. Dette foregår frem til 18 oktober. Fra den 1 november flytter vi over i Tumlesalen på Herstedøster skole og hvor vi opdeles. Kvinderne træner fra kl 18.00-19.00 – mændene træner kl 19.00-20.00

Den 1 september vil Sussi viser hvordan man anvender de forskellige maskiner i fitnessrummet – Denne seance begynder kl. 19.00

SB) Årets idrætslederfest er den 4 november – Sidste år deltog HIC ikke. SB tager fat i NH og beder ham stå for invitationer og tilmelding.

Der bliver ikke asfalteret på p-pladsen foreløbig – SB følger op til næste budgetår.

Der skal gøres mere ved de mange biler ved gartnerigrunden. De børn der kommer fra klubhuset har svært ved at orientere sig når de går over vejen grundet de mange biler. Bilerne vil få en seddel i vinduet i den kommende tid. Vi anbefaler at man holder på HIC’s p-plads eller ved naturskolen. Det samme gælder de mange cykler – De skal stå i stativerne ved klubhuset. Cykelstativerne ved klubhuset er dog i ringe stand og tilgroet af buske – Dette gøres der noget ved.

Ved 1.ste holdets kampe holder bilerne på vejen udenfor klubhusbygningen – Dette område vil blive spærret med kegler til næste kamp.

Næste bestyrelsesmøde:

28 september

 

Referent: John Bødker

Luk