Menu

HIC skal have ny kasserer

image
Bestyrelsen
31. december 2021 kl. 14:29
Efter snart 5 år som ”kassemester” for HIC, har Martin Dalsager valgt at give stafetten videre til en ny kasserer. HIC er derfor på udkig efter en ansvarlig person, som fra 2022 kan overtage ansvaret for HIC’s – i øvrigt med sunde – økonomi

HIC har glædeligt tradition for både en sund økonomi samt dygtige og vedholdende kasserere, der holder styr på klubbens pengesager, og dermed har sikret at klubbens mange gode sportslige aktiviteter foregår på et økonomisk sundt grundlag.

De sidste 5 år har Martin Dalsager haft rollen som HIC’s ”kassemester”, og både videreført HIC’s sunde økonomi, men også løbende fornyet og forenklet mange arbejdsgange. Martin har nu grundet mange andre gøremål meddelt HIC’s øvrige bestyrelse, at han ønsker at give stafetten videre, så der skal vælges en ny kasserer til generalforsamlingen i februar 2022. Martin har dog – helt i HIC’s ånd – lovet at hjælpe den nye kasserer godt ind i arbejdet, så oplæring og hjælp er lige ved hånden.

HIC’s bestyrelse er derfor på udkig efter en ny kasserer til klubben. Kasseren indgå som del af bestyrelsen, men kører ikke mindst tæt parløb med Henning Jensen, der tager hånd om medlemsadministrationen. Kasseres primære opgaver er derfor

  • Løbende håndtering af betalinger samt bogføringer i regnskabssystemet
  • Håndtering af kontingentopkrævningen, som primært køres automatisk, og opfølgning på betalinger
  • Opfølgning på deltagerbetaling til større ture og lign.
  • Kvartalsvis rapportering på regnskabet til bestyrelsen
  • Opstilling af årsregnskabet
  • Indrapportering af medlemstal til Albertslund kommune og DIF
  • Aflæggelse af tilskudsregnskab til Albertslund kommune

HIC stiller PC-udstyr til rådighed for kasseren, hvor regnskab og adgang til bankkonti håndteres elektronisk.

 

Rollen som kasserer giver rige muligheder for at komme tæt på styringen og udviklingen af HIC i en nøgleposition i klubben, og ikke mindst bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for aktiviteterne på tværs af alle HIC’s mange hold. Kassereren har stor mulighed for at præge klubben, og samtidig udvikle egne kompetencer. Synes du at det vil være sjovt og udfordrende at kombinere  IT- og økonomiudvikling med fodbold,  ligger der mange spændende opgaver i HIC.

 

Erfaring med regnskab er en klar fordel, men vigtigst er at HIC’s næste kasserer har økonomisk forståelse samt flair og brug af IT-systemer. Samtidig er ansvarlighed og planlægningsevner vigtige, så HIC’s økonomi også fremover kan styres på sikker og forsvarlig vis.

 

Hvis opgaven som kasserer kan være noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte enten Martin Dalsager (tlf. 24 77 03 31) eller formand Søren Burchall (tlf. 29 66 45 55) for afklaring af spørgsmål eller videre dialog.

Luk