Menu

HIC lancerer indsamling til opførelse af ny klubbygning

image
Bestyrelsen
03. maj 2020 kl. 13:34
HIC har igennem flere år arbejdet for at få opført en ny klubbygning, så vi kan sikre de nødvendige rammer for at kunne opretholde de nuværende aktiviteter og mange medlemmer i HIC. Dette kræver dog økonomiske bidrag fra HIC, hvorfor vi via DBU har startet en almennyttig gaveindsamling.

HIC har igennem efterhånden mange år glædeligt oplevet stor tilstrømning af medlemmer i alle aldre og af begge køn. Det har dog presset hele klubben til det yderste i forhold til de fysiske rammer, som vi har til rådighed i bygningerne i HIC.

Så for at kunne sikre et fortsat højt aktivitetsniveau og fastholde de mange medlemmer i HIC, har klubben igennem flere år arbejdet for etablering af en ny klubbygning, som ikke mindst skal sikre bedre omklædningsforhold til særligt klubbens pige- og kvindehold, samt give en nødvendig forbedring af pladsen til opbevaring af bolde og udstyr.

Sammen med rådgiverfirmaet Keingart og i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden, har HIC fået tegnet en bygning, som både holder sig inden for lokalplanens rammer, men som også vil give de nødvendige faciliteter. Denne klubbygning skal erstatte den nuværende hvide bygning, der er godt udtjent.

Selvom Albertslund kommune har bevilliget 6 mio. kr. i støtte til projektet, skal HIC selv bidrage med ca 3,5 mio kr., for at den nye klubbygning kan realiseres. Disse midler håber vi at kunne rejse via bidrag fra fonde og venner af HIC, samt en indsamling hvor både private og virksomheder kan yde et bidrag lille som stort. HIC håber derfor at mange vil yde et bidrag til denne indsamling, og dermed hjælpe HIC til at kunne realisere håbet om en ny klubbygning - og dermed gode rammer for HIC's fortsatte arbejde her i 100 jubilæumsåret.

Luk